KVALIFIKATIONSKLASSER I DRESSUR.
Klasse 1: 4-års ponyer.
Klassen afvikles som en gangartsbedømmelse med 2-3 ekvipager på banen ad gangen i ca. 7 min. Ekvipagerne bedømmes, idet der gives karakterer for skridt, trav, galop, ridelighed/manerer under arbejdet og kapacitet. Der gives karakterer fra 0-10; der kan anvendes decimaler.
Ved ligeplacering vil ekvipagen med flest point i 'kapacitet' være bedst placeret. Står to eller flere ekvipager fortsat lige, vil ekvipagen med flest point i 'ridelighed/manerer under arbejdet' være bedst placeret. Derefter er ekvipagerne ligeplacerede.
Klasse 2: 5-års ponyer
Ekvipagerne bedømmes i programmet LA1-B, derudover bedømmes gangarter, hvor der gives karakterer og placeres som beskrevet for 4-års ponyer
Klasse 3: 6 og 7-års ponyer
Ekvipagerne bedømmes i programmet LA5A for kat II og I, og LA3B for kat III derudover bedømmes gangarter, hvor der gives karakterer og placeres som beskrevet for 4-års ponyer.
Klasse 4: 8-års og ældre ponyer (8 års og ældre kan kun tilmeldes finalestævnet med ponyrytter)
Ekvipagerne bedømmes i programmet LA5A for kat II og I, og LA3B for kat III, derudover bedømmes gangarter, hvor der gives karakterer og placeres som beskrevet for 4-års ponyer.
KVALIFIKATIONSKLASSER I SPRINGNING
(Der må ikke tilmeldes både klasse 5 og 6 for samme ekvipage) - OBS vi følger DRFs reglement i forhold til rytterkategori
Klasse 5: 4-års ponyer
Klassen afvikles med 2-3 ekvipager hvor ponyerne springer på 2 forhindringer efter stildommerens anvisninger - bedømmes som de øvrige springklasser – fradrag for fejl bedømmes som de øvrige klasser. - for kat. I, II og III. Max. højden er 70-60-50 cm. (LD) og tempoet 250 m/min.
Klasse 6: 4-års ponyer
Klassen afvikles efter metode S5 for kat. I, II og III. Max. højden er 70-60-50 cm. (LD) og tempoet 250 m/min.
Klasse 7: 5-års ponyer
Klassen afvikles efter metode S5 for kat. I, II og III. Max. højden er 90-80-70 cm. (LB**) og tempoet 250 m/min.
Klasse 8: 6 og 7-års ponyer
Klassen afvikles efter metode S5 for kat. I, II og III. Max. højden er 100–90-80 cm. (LA**) og tempoet 250 m/min.
Klasse 9: 8-års og ældre ponyer
Klassen afvikles efter metode S5 for kat. I, II og III. Max. højden er 100–90-80 cm. (LA**) og tempoet 300 m/min.(8 års og ældre kan kun tilmeldes finalestævnet med ponyrytter)
MEDALJERIDNING Ved kvalifikationsstævnerne kan der rides medaljeridning i følgende klasser - (opvarmningsklasser):
Klasse. 10. LA1-B Dressur - bronze
Klasse. 11. LA4-B Dressur – sølv
Klasse. 12. PRI Dressur - guld
Klasse. 13. LB met. B0 Springning - bronze
Klasse. 14. MB met. B0 Springning - sølv
Klasse. 15. MA met. A Springning - guld
For dressur gælder, at klassen skal rides til min. 65% af max. pointsum for at opnå medalje. I springning skal hovedspringningen gennemføres uden fejl. Ønskes staldplakette koster de 120,- pr stk.